Kort (geografi) - City of London

City of London
City of London er en geografisk lille by i Greater London, England. Byen og Westminster er Londons historiske kerne, hvorfra den moderne storby udspringer. Byens grænser har været uændret siden middelalderen, og den er nu kun en lille del af Greater London.

I dag er City of London et vigtigt område for virksomheder og handel og er sammen med New York City et førende globalt finansielt centrum. Man omtaler ofte byen som blot the City eller som Square Mile, da dens areal udgør cirka en kvadratmil (2,6 km²). I middelalderen var City hele London og var skilt fra landsbyen Westminster, mens "London" i dag dækker et langt større område med begge byer. City of London er stadig en del af Londons bymidte, men bortset fra finansiel virksomhed ligger hovedparten af storbyens funktioner i West End. City of London har under 10.000 indbyggere, mens der arbejder 311.000 i området.

The City har to uafhængige enklaver inden for sit område, Inner Temple og Middle Temple. Enklaverne indgår i Citys område, men hører ikke administrativt under City of London Corporation. City of London Corporation administrerer det øvrige City og har også en række eksklaver (parker, skove og fælleder): Ashtead Common, Burnham Beeches, Epping Forest, Hampstead Heath (deriblandt Parliament Hill), Highgate Wood, Queen's Park, West Ham Park og West Wickham and Coulsdon Common.

City of London havde oprindelig en forsvarsmur, London Wall, der blev bygget af romerne for at beskytte den strategisk beliggende havneby. Bygrænsen ligger ikke længere inden for den gamle bymur, da byens område udvidedes med de såkaldte "City Bars" – som Temple Bar. Grænserne blev permanente i middelalderen, hvorfor City ikke kontrollerede eller kontrollerer hele London.

Bymurene er forsvundet, selv om flere dele af dem stadig kan ses. En del af den gamle bymur ved Museum of London blev blotlagt under anden verdenskrig som følge af ødelæggelserne efter et luftangreb den 29. december 1940, da blitzen var på sit højeste. Andre dele af bymuren ses ved St Alphage, London Wall og ved Tower of London.

 
Kort (geografi) - City of London
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland